Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aalborg Onlineskole

Hvad er Aalborg Onlineskole

Tilbuddet “Aalborg Onlineskole” er en del af et projekt iværksat af Børne-og Undervisningsministeriet, som i kommunalt regi skal understøtte og afhjælpe børn i grundskolen med et langvarigt bekymrende fravær ved at give mulighed for onlineundervisning som fastholdelse.

Formålet er at hjælpe eleverne tilbage til den fysiske undervisning og klassefællesskab. Onlineundervisningen skal i kombination med pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige indsatser sikre, at eleven forberedes til at deltage i et socialt fællesskab og opleve en skolehverdag. Der vil i forløbet være løbende kontakt til elevens egne lærere og klasse i en helhedsorienteret indsats.

 

Hvor foregår det

Selvfølgelig foregår onlineundervisningen digitalt, hvilket betyder, at eleven skal have adgang til en computer og en stabil internetforbindelse. Der er ikke krav om, hvor eleven opholder sig fysisk under undervisningen, så længe det er et sted med mulighed for ro og fordybelse i det faglige.

Tilbuddet er fysisk placeret på Bundgaardsskolen og som en del af forløbet vil der blive indgået aftaler om fysisk fremmøde på skolen, som led i elevens gradvise tilbagevenden til den almindelige skolegang.