Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2. Referat 220926

Referat fra skolebestyrelsesmøde d. 22. september 2026 kl. 16.30-19.00 

2. møde i skoleåret 2026/2027

 

Deltagere: 

John Schulz (Skoleleder)
Marianne Dausel (souschef/afdelingsleder 6.-9. klasse)
Christine Suadicani (afdelingsleder 0.-5. klasse) 
Søren Knutzen (afdelingsleder DUS og bh.klasse)
Thomas  Milverts, Formand (far til William 4C og Caroline 2B)
Mette Skals Ladefoged (Vilde 5c, Anker 3c og Frede 0a)
Rikke Bregnhøj Bakken (Johan 5a, Ruben 2b)
Camilla Bruhn Boelsmand Rasmussen (Philip 4b og Christian 4p)
Mia Højslev (mor til Hjalde 5B og Vilja 7C)
Ari Sverrigson (Far til Dagny 7A)
Mette Sandberg (mor til Victor 7A)
Tina Hybæk (lærer mellemtrin)
Anna Bomholt (lærer udskoling)
Liva 5C
Filip S 8B
Johan 8B

Afbud:

Kristian Steen, Fundamentet                                                               

Mødeleder:

Thomas  Milverts

Ordstyrer:

Mette Skals Ladefoged

Referent: 

Marianne Dausel
(o) orientering, (d) drøftelse, (b) beslutning
 

Dagsorden

  1. Velkomst v/Thomas 5 min. (O)

    Thomas byder velkommen til alle, herunder særligt vores nye medlemmer af Demokratirådet. 
    Der er udarbejdet nyt layout til dagsordenen.
    Mette Skalls Ladefoged er ordstyrer og understreger vigtigheden af, at mødet afvikles inden for den aftalte tid. 

  2. Nyt fra demokratirådet 10 min. (O)

    Demokratirådet har siden sidst konstitueret sig:
    •    Liva – forperson
    •    Johan – næstforperson
    •    Filip – medlem af Demokratirådet

    Der er endnu ikke så meget nyt fra Demokratirådet, da der kun har været afholdt ét møde.
    Der blev afholdt Rettighedsdag i fredags. Dagen indeholdt blandt andet udarbejdelse af skolecharter samt et posteløb.
    Der spørges til, om Demokratirådet fortsat ønsker en repræsentant fra skolebestyrelsen. Det ønsker Demokratirådet, og Mia fortsætter derfor som repræsentant.
    Der spørges til, om indsatsen med de gule veste i pauserne, der er børn der nævner, at de synlige voksne mangler lidt i pauserne. Ledelsen følger op på, om ordningen bliver effektueret.
    Repræsentanter fra Demokratirådet deltager i Børnetopmødet i København den 1. oktober hele dagen. 

  3. Regler for bestyrelsesarbejdet – principper m.m. 
    (materiale vedhæftes dagsorden) 30 min. (O)

    John gennemgår ”Guide til det gode bestyrelsesarbejde”, herunder særligt arbejdet med principper, skolebestyrelsens årlige beretning og forretningsorden.
    Et forældremedlem kommenterer, om læremidler, særligt digitale, skal godkendes af bestyrelsen. Der har været en oplevelse af at eleverne bliver bedt om at hente diverse apps. John noterer, at dette skal med i bestyrelsens arbejde med at holde tilsyn på principper.
    Hvis medlemmerne har forslag eller inspiration til fremtidige punkter, kan disse rettes til formanden. 

  4. Hvad vil bestyrelsen arbejde med? 30 min. (D+B)
    Hvad skal vi arbejde med?
    Principper og tilsyn

    Et forældremedlem italesætter princippet om inklusion og et ønske om at føre tilsyn med princippet.
    Medarbejder pointerer, at bestyrelsen generelt skal have fokus på, hvordan inklusion tænkes ind i skolens principper. Johns svar til dette er, at vi ikke skal snakke inklusion i alle principper, for så er det ikke længere inklusion.   
    Det foreslås, at der udarbejdes en redegørelse for status på inklusion på både skole- og DUS-området. Det besluttes, at John udarbejder en redegørelse med udgangspunkt i relevant data.
    Et andet forældremedlem pointerer, at det vil være hensigtsmæssigt at prioritere de principper, som den nye skole er i gang med at udarbejde, og få disse færdiggjort.

    Et forældremedlem foreslår desuden en redegørelse for skolens arbejde med elevfravær. Hun foreslår, at HP og Sabina, skolesocialrådgiver, inviteres til at orientere om skolens procedurer.
    I forlængelse heraf ønskes også en præsentation af skolens praksis for fraværsregistrering.

    Et forældremedlem peger på, at skolen har tolærerordning, og at det kunne være relevant at få belyst, hvor mange ressourcer der anvendes på blandt andet intern vikardækning. Der ønskes en redegørelse for dette på et kommende møde.

    Beslutning:
    Punktet arbejdes der videre med på næste møde. John og Thomas udarbejder en systematik og prioriteringsliste for det kommende arbejde med principper og tilsynsopgaven.

  5. Kommunens budget – Orientering fra møde den 08.09.26 10 min. (O)

    Thomas orienterer fra mødet for skolebestyrelser om kommunens kommende budget.
    Kommunens budget besluttes endeligt på møde samme aften. 

  6. Tilsyn princip - arbejdets fordeling blandt personalet 10 min. 

    Punktet udsættes til næste møde. 

  7. Hvilke principper skal vi have lavet og tilset i dette skoleår?
    (materiale vedhæftes dagsorden) 20 min.

    Evt. tilretning af årshjul. 

    Punktet udsættes til næste møde.

    Hvis bestyrelsen har input til punktet, sendes disse til Thomas inden den 18. oktober.  

  8. Nyt fra skoleleder 15 min. (O)

    Dina Thunberg er stoppet på skolen efter gensidig aftale.

    Lone Elgaard er stoppet på skolen efter gensidig aftale.

    På torsdag afholdes det første byggemøde vedrørende etablering af nye kølerum til Boden samt det nye naturfagslokale.

    I uge 40 påbegyndes arbejdet med at etablere kunstgræsbane og ny legeplads ved parkeringsområdet, efter at byggetilladelsen er modtaget.

    I forhold til PISA-undersøgelsen orienteres der om skolens løfteevne. I sommeren 2025 lå skolens løfteevne 0,1 over den forventede ramme. I sommeren 2026 ligger den 1,0 over rammen. Det forventes, at skolens løfteevne vil ligge særligt højt, når landstallet foreligger i november.

  9. Lejrskole princip – afrunding 5 min. (B)
    (vedhæftes dagsorden) –godkendes inden mødet via Aula

    Princippet er godkendt.

  10. Eventuelt 10 min.

    Trafikregler
    Der er en stor udfordring med forældretrafikken om morgenen. Derudover kommer nogle elever på ulovlige eldrevne løbehjul og cykler.
    Det foreslås at inddrage SSP i arbejdet med problematikken. Ledelsen følger op på dette og giver en status på næste møde.

    Der er et ønske om skolepatrulje ved helleanlægget på Herningvej. Det er ikke muligt at etablere skolepatrulje på stedet, da der ikke er tale om et fodgængerfelt. Forældrene henvises til at orientere sig om reglerne for færdsel ved helleanlæg.

    Møde for skolebestyrelser
    Den 6. oktober afholdes inspirationsmøde for skolebestyrelser på Stigsborg.
    Der er valg til SFR – Skolernes Fællesråd. Bestyrelsen afgiver en fælles stemme inden den 29. september.

    Fondsansøgninger
    Muligheden for at søge fondsmidler ønskes genbesøgt.
    Det foreslås blandt andet at undersøge muligheden for at søge midler til etablering af en cykelbane.

    Skolernes DHL
    Der drøftes mulighed for, at skolen fremover deltager i Skolernes DHL med flere årgange end alene 8. klasse.

     

     

    Årshjul skolebestyrelsens arbejde

    20.aug

    • Bestyrelsen konstitueres 

    • Suppl. deltagelse

    • Erhvervsliv- foreningsliv

    • Årshjul skolebestyrelsen

    • Orientering ledelse

    • Princip ændring lejrskole

    • Princip skole-hjem samarbejde

    22.sept

    • Regler for bestyrelsesarbejdet på en skole

    • Hvad vil bestyrelsen arbejde med – hvad skal man

    • Kommunens budget

    • Tilsyn princip - arbejdets fordeling blandt personalet

    11.nov

    • Bud på nye tiltag kommende skoleår – drøftes 

    • Tilsyn princip for inklusion

    16.dec

     

    • Tilsyn princip for klassekasser

    • Evt. princip timefordelingsplan

    11.jan

    • Skolebestyrelsen mødes med demokratirådet som vi plejer

    • Diverse ting drøftes og besluttes måske

    27.jan

    • Timefordelingsplan fremlægges og godkendes og antal klasser næste skoleår godkendes

    • Bestyrelsens foreløbige evaluering af fagdage – og 60min lektioner

    • Kommende nye tiltag

    • Tilsyn princip for mobiltelefon

    2.mar

     

    • Principarbejde ?

    14.apr

     

    • Principarbejde ?

    26.maj

    • Næste skoleårs mødekalender laves

    • Tilsyn princip for lejrskole

    • Tilsyn princip for skole-hjem samarbejde

    14.jun

     

    • Tilsyn med skolens ordensregler